|
|
Aalborg ZOO Årskort: Medlemsfordele og -betingelser, Salgsbetingelser.
Medlemsfordele:
- Gratis entré til Aalborg Zoo
- 50% rabat på entré til
- Odense Zoo
- Givskud Zoo
- Ree Park - Ebeltoft Safari
- Knuthenborg Park & Safari
- 15% rabat på entré til de øvrige danske zoologiske haver og akvarier der er medlemmer af DAZA:
- AQUA Ferskvands Akvarium
- Danmarks Akvarium
- Fjord & Bælt
- Jesperhus
- Kattegatcentret
- Nordsøen Oceanarium
- Randers Regnskov
- Fiskeri- og Søfartsmuseet/Saltvandsakvariet
- Skandinavisk Dyrepark
- Zoo København
- Øresundsakvariet
- Mulighed for at opleve specialarrangementer kun for årskortholdere
- Chancen for at komme med på spændende rejser til fjerne rejsemål, arrangeret af Aalborg Zoo og Bravo Safari
- 10% rabat på ikke-nedsatte varer i ZooShoppen
- Reduceret entré til foredrag afholdt af Aalborg Zoo
- 10% rabat på turbånd til Karolinelund samt fri entré i højsæsonen
Medlemsbetingelser
Ved køb af årskort betragtes nedenstående betingelser som accepteret. Læs derfor disse betingelser grundigt, inden årskortet købes.
- Et årskort gælder et år frem fra den dato man køber det.
- Alle kort giver gratis adgang til Aalborg ZOO for kortholderen. Der findes følgende typer årskort:
- Årskort Voksen: For dem der er fyldt 12 år.
- Årskort Barn: For børn fra 3-11 år.
- Årskort Senior: For dem der er fyldt 65 år
- Et årskort er strengt personligt og må kun anvendes af kortholderen. Kortholderen bærer ansvaret for, at årskortet ikke benyttes uretmæssigt. Anvendes årskortet af en anden end kortholderen, medfører dette inddragelse af årskortet og ophør af medlemskabet. Årskortet tilbageleveres ikke efter inddragelse, og betalingen for medlemskabet refunderes hverken helt eller delvist.
- Børn må ikke være fyldt 12 år på tidspunktet for udstedelsen af Årskort Barn. Det påhviler køberen at dokumentere alder på købstidspunktet.
- I forbindelse med at et årskort tages i brug, tager Aalborg Zoo et billede af kortholderen, der gemmes med henblik på adgangskontrol. Ved besøg i Aalborg Zoo vises dette foto på en skærm synlig for kontrolløren ved indgangen. Kortholderen skal mod forlangende forevise gyldig legitimation.
- Der er kun fri adgang til Aalborg Zoo mod forevisning af gyldigt årskort, ligesom medlemsfordele og -rabatter udelukkende kan opnås ved forevisning af gyldigt årskort. Såfremt gyldigt årskort ikke er medbragt, skal kortholderen betale normal entré, som ikke refunderes.
- Mister kortholderen sit årskort, skal Aalborg Zoo straks kontaktes, hvorefter årskortet spærres. Anvendes årskortet af en anden person, uden at det er spærret, anses det for misbrug, og kortet vil blive inddraget. Inddragne årskort leveres ikke tilbage og refunderes ikke.
- Aalborg Zoo Årskort er gyldigt fra købstidspunktet og et år frem. Medlemskabet ophører automatisk herefter, såfremt det ikke fornyes.
- Medlemskabet er bindende og kan ikke opsiges eller refunderes i gyldighedsperioden, jf pkt. 8. Hvis der er udstedt to medlemskaber i samme navn, kan det ene medlemskab refunderes, såfremt årskortet ikke allerede er benyttet. Medlemskabet kan ikke overdrages til andre, dog kan medlemskabet i tilfælde af dødsfald overdrages mod et gebyr svarende til den gældende entrépris for en voksen. Gave- og erhvervsmedlemskaber refunderes ikke.
- Ved køb af et årskort over Internettet eller andet fjernsalg er der, såfremt årskortet ikke har været i brug, 30 dages fortrydelsesret fra købsdagen, dog maksimum 14 dage fra modtagelsen af årskortet. Kvittering for købet skal forevises på forlangende. Kortholderen kan udøve sin fortrydelsesret ved at sende et brev eller email til Aalborg Zoo. Ved modtagelse af fortrydelse deaktiverer Aalborg Zoo kortet straks. Kortet kan ikke genåbnes.
- Spørgsmål om Årskortet skal rettes til Aalborg Zoo enten skriftligt eller telefonisk, jf kontakt information på dette site.
Købsbetingelser
- Leveringstid/forsinkelse
- Selskabet har ret til at udskyde fristen for levering i indtil 10 dage.
- Hvis forsinkelsen skyldes omstændigheder, der kan betegnes som force majeure, hvorved forstås omstændigheder her i landet eller i udlandet, der ligger udenfor selskabets kontrol, forlænges leveringstiden lige så længe, som hindringen har bestået.
- Mangler
- I tilfælde af at kunden påviser oprindelige mangler ved det leverede, er selskabet forpligtet til, uden beregning for kunden, at afhjælpe manglen, eller om nødvendigt at foretage omlevering af det leverede. Dog er kunden, i tilfælde af at han påberåber sig mangler ved det leverede, forpligtet til at sende det leverede til selskabets forretningsadresse, herunder er kunden forpligtet til at afholde omkostningerne forbundet med forsendelse til og fra selskabets forretningsadresse.
- Såfremt selskabet vurderer, at det ikke er muligt at afhjælpe manglen eller foretage omlevering, betaler selskabet skadeserstatning i henhold til bestemmelserne i afsnittet vedrørende "Ansvar og ansvarsbegrænsning".
- I tilfælde af påviste mangler ved det leverede, kan kunden ikke fordre hel eller delvis ophævelse af købet, ligesom kunden ikke kan fordre forholdsmæssigt afslag i købesummen.
- Selskabets afhjælpning af mangler ved det leverede eller selskabets omlevering af det leverede forlænger ikke kundens absolutte reklamationsfrist i henhold til Købelovens § 54.
- Har kunden ikke inden 2 år efter det solgtes overgivelse til ham meddelt selskabet, at kunden vil påberåbe sig en mangel, kan kunden ikke senere gøre den gældende, uanset at selskabet har påtaget sig at indestå for det solgte i længere tid, eller har handlet svigagtigt.
- Kunden skal straks efter levering undersøge, hvorvidt det af selskabet solgte fungerer, og eventuel reklamation over mangler skal fremsættes straks efter at disse er eller burde være opdaget, ligesom reklamation over eventuelle mangler under alle omstændigheder skal være fremsat indenfor den i pkt. 2.5. nævnte frist.
- Risiko
- Risiko for hændelig undergang eller beskadigelse af det solgte bæres af selskabet indtil leveringstidspunktet. Fra og med leveringstidspunktet bæres risikoen af kunden.
- Ansvar og ansvarsbegrænsning
- Dansk Rets almindelige regler finder anvendelse med den nedenfor anførte begrænsninger, herunder at selskabet ikke kan blive erstatningsansvarlig for kundens indirekte eller afledede tab såsom driftstab, transportomkostninger, betaling for overarbejde, krav fra tredjemand etc. (opregningen er ikke udtømmende).
- Omfanget af selskabets erstatningspligt er beløbsmæssigt begrænset, således at selskabet maksimalt kan være forpligtet til at betale et beløb til kunden svarende til det vederlag kunden i henhold til aftalen skulle betale for den/de misligholdte ydelser.
- Fortrydelsesret - Fjernsalg til forbrugere
- I henhold til kapitel 4 i lov om visse forbrugeraftaler jfr. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987 som ændret ved lov nr. 262 af 6. maj 1993, lov nr. 1098 af 21. december 1994 og lov nr. 442 af 31. maj 2000, har forbrugere fortrydelsesret i forbindelse med fjemsalg.
- Fortrydelsesfristen:
- Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor kunden har fået det købte eller den første levering i hænde ved aflevering på bopælen eller ved afhentning på posthuset m.v. Hvis kunden f.eks. modtager det købte mandag den 1., har kunden frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, den 5. juni, kan kunden vente til den følgende hverdag.
- Hvordan fortryder kunden?
Inden fortrydelsesfristens udløb skal kunden tilbagegive det modtagne direkte til selskabet eller overgive det til postvæsenet eller en anden virksomhed, som har påtaget sig forsendelsen til sælger. Det anbefales, at kunden ved varens tilbagesendelse ved postkvittering eller lignende sikrer sig bevis for, at fortrydelsen er sket rettidigt.
Kunden kan også fortryde aftalen ved at undlade at modtaget eller hente varen på posthuset m.v. Med mindre andet er aftalt, skal kunden selv betale omkostninger (porto/fragt) ved varens tilbagesendelse. Det er som hovedregel en betingelse for kundens fortrydelsesret, at selskabet (Aalborg Zoo) modtager varen i væsentligt samme stand og mængde, som da kunden modtog varen.
Ønsker kunden at returnere varen, sendes denne til selskabets adresse.
- Fortrydelsesret - fjernsalg til andre end forbrugere
- Der er som udgangspunkt ikke fortrydelsesret, dog kan vi i visse tilfælde tilbyde at tage varer retur. Enhver returnering kan først ske mod forudgående accept, og vi forbeholder os ret til at oprkæve et gebyr svarende til vores omkostninger.
- Renteberegning
- Ved alle andre forhold end forbrugerforhold beregnes ved for sen betaling automatisk renter med 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.
- I forbrugerforhold beregnes ved for sen betaling renter svarende til procesrenten fra forfaldsdatoen
- Ejendomsforbehold
- Aalborg Zoo forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inkl. leverings-omkostninger samt evt. renter og omkostninger er betalt fuldt ud.
- Lovgivning
- Købelovens almindelige regler gælder i det omfang de ikke er fraveget i nærværende salgs og leveringsbetingelser, eller i det omfang de ikke er fraveget ved særskilt skriftlig aftale.
Alle priser er inkl. moms.
|
|
|
Produkter: 0
|
|
Pris: 0 kr.
|
|
|